|
Rød rute starter fra Middelgrundsfortet og flyver forbi Charlottenlund Fort, forbi Travbanen og op langs kysten forbi Bellevue Strand og ind over land til Dyrehavsparken og Eremitageslottet. Her vil ofte være mulighed for at spotte store bestande af hjorte og til tider hesteryttere og hestevogne.
Retur via Bakken og Galopbanen går turen over Gentofte og ned til Tuborg Havn for til sidst at flyve retur til hvor turen startede.
|
Blå rute starter fra Middelgrundsfortet og flyver hen imod Nordhavnen og Frihavnen, forbi Svanemølleværket, rundt om Parken, Fælledparken og Rigshospitalet.
Efter et højre sving går turen op langs søerne, forbi Statens Museum for Kunst og Botanisk Have med udsigt til Rosenborg Slot og Kongens Have, forbi H.C. Ørsteds Parken, over Søpavillionen, hvor turen drejer højre ud igen mod Frederiksberg.
Her passerer turen Frederiksberg Rådhus, Frederiksberg Slot og Have samt Zoologisk Have, hvor man ofte kan spotte elefanter og giraffer.
Efter at have rundet Frederiksberg, passerer turen forbi Fisketorvet, hvor hastigheden nedsættes lidt så alle seværdigheder kan ses. Turen følger derefter Københavns Kanal forbi Islands Brygge, Politigården, Tivoli, Københavns Rådhus, Rådhuspladsen, Vor Frelser Kirke, Kongens Nytorv, Nyhavn, Amalienborg, Marmorkirken, Torpedohallen, Operahuset, Kastellet, Langelinie og drejer ud forbi Trekroner Søfort for til sidst at flyve retur til hvor turen startede.
|
Lilla rute starter med Kastrup Lufthavns tilladelse, fra Middelgrundsfortet og følger i lav højde vindmøllerne hen imod Amager Strandpark, hvor højden øges.
Turen fortsætter hen imod vestsiden af lufthavnen, hvor der bliver rig mulighed for at se Kastrup Lufthavn fra oven. Starten af Bane 12 rundes skarpt til højre og turen fortsætter ind mod den nye bydel, Ørestaden, rundt om Fields og over Royal Golf Center med udsigt over Amager Fælled og fortsætter hen imod Fisketorvet.
Turen følger derefter Københavns Kanal forbi Islands Brygge, Politigården, Tivoli, Københavns Rådhus, Rådhuspladsen, Vor Frelser Kirke, Kongens Nytorv, Nyhavn, Amalienborg, Marmorkirken, Torpedohallen, Operahuset, Kastellet, Langelinie og drejer ud forbi Trekroner Søfort for til sidst at flyve retur til hvor turen startede.
Bemærk: Alt afhængigt af travlhed i Kastrup Lufthavn, er det til tider muligt at få lov at krydse hen over lufthavnen, men denne service kan ikke garanteres og kan kun oplyses om det kan lade sig gøre, når helikopteren er i nærheden af lufthavnen.
|